Valentinsdag
Valentinsdag er lige om hjørnet. Årets mest romantiske dag fejres hvert år den 14. februar, men i år bliver det en smule specielt. På grund af corona pandemien, kan vi i år ikke få lov til at fejre dagen med en romantisk middag på en god restaurant og en tur i biografen til en romantisk film, men det skal ikke afholde os fra at fejre dagen alligevel. Planerne skal dog ændres, og man må holde romantikken hjemme. Det er dog ikke helt skidt, for der er ikke noget så romantisk som et godt hjemmelavet måltid i stearinlysets skær. Pynt hjemmet op til valentinsdag med hjerteballoner, og vis din partner at du holder af ham eller hende.
Historien bag valentinsdag
Der findes flere forskellige teorier omkring valentinsdags oprindelse. Det skyldes at Valentin var et meget populært navn i starten af vores tidsregning, og derfor findes der flere forskellige helgener der hedder Valentin.
Den helgen som de fleste er enige om, er oprindelsen til valentinsdag er Sankt Valentin af Rom. Ifølge legenderne var han en kristen præst som blev fængslet i det 3. århundrede fordi han var kristen. Her gav den romerske kejser, Claudius den anden, chancen for en blive benådet hvis han droppede kristendommen til fordel for de romerske guder. I stedet forsøgte Valentin at omvende Claudius, og han blev dømt til døden. Før han blev slået ihjel udførte han angiveligt et mirakel, ved at helbrede fangevogterens blinde datter. Fangevogteren og hans husstand på 46 medlemmer begyndte at tro på Jesus, og blev døbt.
I årene er der blevet tilføjet mere og mere til denne legende. I det 18. århundrede fortalte man at Valentin skulle have skrevet verdens første Valentins kort, til fangevogterens datter, og underskrevet det med ”Din Valentin”, og deraf kom traditionen med at underskrive Valentins kort på denne måde.
En anden historie til legenden om Sankt Valentin er, at han udførte ulovlige vielser af romerske soldater og deres kærester, da det var forbudt for soldater at blive gift. Det var fordi den romerske kejser mente at gifte mænd var dårlige soldater.
Valentinsdag i Danmark
Valentinsdag i Danmark er endnu ikke så stor som i lande som USA eller Storbritannien, men det har stille og roligt vokset sig større og større siden 1990’erne hvor det først rigtigt slog igennem herhjemme.
I 2000 begyndte man, hos Tv-stationer og andre store medier at markere dagen med romantiske film i fjernsynet og andet romantisk indhold i medierne, og supermarkederne fik øjnene op for mulighederne for at tjene penge på dagen, og begyndte derfor med særlige varer og annoncer, f.eks. kunne man nu få hjerteformede balloner, hjerteformet pasta, og flotte hjerteformede lyskæder.
I begyndelsen af 1990’erne begyndte valentinskort så småt at dukke op i Danmark, hvor man kunne købe dem som go-cards på cafeer og lignende, og snart efter kunne man finde dem blandt de mere normale gratulationskort i supermarkederne og boghandlerne. Traditionen med at sende sin elskede et valentinskort er dog aldrig blevet så stort i Danmark som det er i nogle andre lande. I Storbritannien brugte man i 2015 1,9 milliarder £ på valentinskort, blomster, chokolade og andre gaver på valentinsdag. Og i USA sender man omkring 190 millioner valentinskort om året. Halvdelen af disse kort bliver dog givet til familiemedlemmer andre end mand eller kone, og som regel til familiens børn. I amerikanske skoler uddeler man også valentinskort, og bliver de talt med, når antallet af valentinskort i USA op på 1 milliard kort om året, og her er lærerne dem der modtager flest.
Valentins Dag i 2021
Årets valentinsdag bliver som nævnt en smule speciel, da hele verden er lukket ned, på grund af coronavirus, så man kan ikke tage ud at spise en lækker middag eller tage på en romantisk weekendtur til Paris. Men selvom nedlukningen af landet har gjort det vanskeligt at holde en normal valentinsdag, skal det selvfølgelig ikke afholde os for at have en romantisk dag i selskab med vores elskede. Men hvad skal man lave på valentinsdag i 2021? Vi kommer her med vores bud på nogle ting som man kan lave, på trods af coronavirus.
Lav en romantisk middag sammen
Der er ikke meget der er mere romantisk end en god middag i stearinlysets skær. Men faktisk kan det være ligeså romantisk at tilberede maden sammen. Så åben en god flaske vin, og hyg jer i køkkenet sammen med at skabe årets valentinsmiddag.
Vær kreativ sammen
At fejre valentinsdag derhjemme betyder hygge, og noget der kan være rigtig hyggeligt er at lave noget kreativt. Sæt jer sammen og lav hinanden et valentinskort, eller klip noget flot pynt til aftenens romantiske middag. Man kan også gøre det ekstra romantisk og skrive hinanden et romantisk brev på de hjemmelavede valentinskort.
Hold picnic i stuen
Selvom man ikke kan tage ud at spise, har mange restauranter stadig åbent for take out. Støt jeres lokale restauranter med en take out-tour og hent jeres yndlingsretter fra jeres favoritsteder. Tag dem med hjem, find et tæppe, puder og nogle servietter til maden, og hold en romantisk picnic i jeres egen stue. Dette kan man også kombinere med en god romantisk film, og så glemmer man hurtigt alt om coronavirus og lockdown.